Professionelle RIB-/sikkerheds-løsninger
Leverandør til stat/militær/offshore/rescue
MILITÆRE ARBEJDSFARTØJER

MILITÆRE ARBEJDSFARTØJER
Hvad skal båden bruges til? Hvad skal den kunne? Vi skræddersyr en bred palette af fartøjer til militære- og arbejdsmæssige operationer. Vi leverer både fra 3,5 til ca. 10 meter bygget efter specifikke økonomiske og tekniske krav.
To projekter er ikke ens. Nogle militære fartøjer skal kunne operere i lavt vand. Andre skal have plads til 8 mand og udstyres med højteknologisk navigation og kommunikation. Uanset hvilke egenskaber båden skal have, kan vi med vore egne skibs-designere fremkomme med en løsning, der opfylder de ekstremt høje krav og standarder på området.
Lang erfaring
Gennem tiden har vi produceret mere end 400 fartøjer til professionelle kunder rundt om i verden (ca. 80 procent leveres til Skandinavien). Det betyder, at vi kan trække på en lang og enestående erfaring, når vi bliver involveret i et konkret projekt.